vatea.eu
Vi betjener i øjeblikket på vegne af virksomhedsejere, der er hjemmehørende i Holland. Hvis dit firma er hjemmehørende andetsteds i EU, kan vi endnu ikke indgive anmodningen for dig — din egen skattemyndighed har sit eget portal til det. Beregningshjælpemidlet og videnbanken nedenfor stemmer imidlertid for dig: reglerne pr. momsrefusionsland er de samme overalt.

Hvor meget moms på brændstof i udlandet kan du få tilbage?

Det beløb, du får tilbage på udenlandske brændstofkvitteringer, afhænger af momssatsen på stedet, køretøjstypen og de regler, som tilbagebetalingslandet selv fastsætter for brændstof.

Det beløb, du får tilbage på en udenlandsk brændstofkvittering, bestemmes af tre ting: momssatsen, som landet beregner på brændstof, om det land tillader brændstof til personbiler at blive refunderet fuldt ud, delvist eller slet ikke, og om dit samlede anmodningsbeløb for perioden overstiger grænsesatsen. Det er derfor aldrig en fast procentsats, der gælder for hele Europa.

Momssatsen selv varierer fra land til land og ligger normalt mellem 19 og 27 procent, men denne procentsats siger intet om, hvad du faktisk får tilbage. Nogle lande udelukker nemlig brændstof til personbiler delvist fra refusion, mens samme brændstof til en varevogn eller lastbil kan trækkes fuldt fra. Denne forskel er fastsat for hvert land på Skattestyrelsens kravliste og bestemmer i praksis mere end blot satsen.

Hvorfor satsen ikke fortæller hele historien

En direktiv som 2008/9 regulerer refusionsprocessen: hvordan du indgiver anmodningen, inden for hvilket tidsrum og via hvilken portal. Direktivet bestemmer ikke, hvilken del af momsen et land tillader. Det valg ligger hos refusionslandet selv, og det er netop der, forskellen ligger mellem to kvitteringer, der ved første øjekast ser identiske ud. En tankopfyldning med en personbil i det ene land giver derfor en anden procentsats end samme tankopfyldning med en varevogn, eller samme tankopfyldning i et andet land.

Desuden spiller brændstoftypen en rolle. Diesel, benzin og LPG behandles ikke ens overalt, og nogle lande skelner endvidere mellem pendler- og øvrig forretningskørsel. Dette er netop den slags detalje, hvor det ikke giver mening at undersøge selv, hvad der er tilladt i hvert land; det er grunden til, at en refusionsanmodning bliver kontrolleret separat for hvert land, før den indsendes.

Grænsesatsen spiller også en rolle

Udover satsen og landereglerne spiller grænsesatsen en rolle i, hvad der til sidst udbetales. En anmodning, der ligger under grænsesatsen, bliver ikke behandlet, selv hvis hver kvittering i sig selv er korrekt. Den, der lader brændstofkvitteringer ligge, fordi det lige ikke ser ud til at være nok, går derfor nogle gange glip af et beløb, der ville være kommet til refusion, så snart det sammen med andre omkostningstyper — vejafgift, parkering, et hotelovernatning — kommer over grænsesatsen. Det er en af grundene til, at kombinering af omkostningstyper inden for en anmodning gør forskel.

Den, der vil vide, hvad dette konkret betyder for sin egen forretningssituation, kan se det hurtigst ved at besvare et par spørgsmål og få en indikation med det samme. Resultatet er et estimat baseret på hvor ofte og i hvilke lande der køres forretning; kun refusionslandet selv bestemmer til sidst det endelige beløb.

Hvad dette betyder for administrationen

Fordi beløbet varierer efter land og køretøjstype, er det ikke nok blot at notere momsbeløbet på kvitteringen. Det er vigtigt at notere også det land, hvor der blev tanket, køretøjstypen, der blev kørt med, og om det var en personbil eller en varebil. Den, der holder styr på det fra starten, undgår, at kvitteringer senere ikke kan henføres til den rigtige omkostningstype. Mere om, hvordan en sådan anmodning bygges op og kontrolleres, står på siden om moms refunderet efter situation.

Kilderne bag disse regler — selve direktivet, kravlisten for hvert land og publikationerne fra skattestyrelserne — er ikke formuleret ens overalt, og lande ændrer nogle gange deres regler. Hvordan disse oplysninger holdes opdateret, og hvilken dato de blev høstet på, forklares på siden hvor informationen kommer fra.

Fordi reglerne varierer fra land til land og kan være lidt forskellige pr. udgiftstype, er det svært at sige generelt, hvad en specifik bon giver. For spørgsmål, der går ud over estimatet – for eksempel om grænsetilfælde mellem privat og erhvervsbrug – videreformidler vi til en momsspecialist; vi validerer og indlægger, men giver ingen skattemæssig rådgivning om individuelle situationer.

Den, der helst vil læse de ofte stillede spørgsmål igennem først, før noget udfyldes, finder dem på siden med ofte stillede spørgsmål. Og den, der efter læsningen er nysgerrig efter, hvad der bliver tilbage i egen situation, kan helt uforpligtende og gratis foretage hurtiggennemsyn for at se, hvad det bliver til.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning.